Nældeudtræk – naturlig plantegødning til dig, der dyrker i drivhus

Vidste du, at brændenælder kan blive et af de bedste tilskud i din dyrkning? Ved at lave nældeudtræk får du en naturlig, næringsrig plantegødning, der styrker planterne og hjælper tomater med at udvikle et større og stærkere rodsystem, især når du dyrker i drivhus.
Her viser vi, hvordan du nemt laver dit eget nældeudtræk, et perfekt tilskud til økologisk dyrkning og for dig, der dyrker i drivhus.
Sådan laver du nældeudtræk trin for trin
Pluk brændenælder, gerne så mange som du kan få plads til i en spand eller tønde. Brug handsker og en langærmet trøje for at undgå at brænde dig.
Læg nælderne i en beholder, for eksempel en spand eller tønde.
Fyld på med vand, indtil alle nælder er dækket.
Dæk beholderen med fx fiberdug eller andet materiale, der kan ånde. Det holder insekterne væk, men lader processen ånde.
Lad det stå i cirka en uge. Rør rundt dagligt. Så frigøres næringsstoffer, og en naturlig fermentering starter, perfekt når du vil give ekstra kraft til dine planter.
Sådan bruger du nældeudtræk i drivhuset
Vand dine tomater og andre grøntsager med det fortyndede nældeudtræk – en enkel måde at give næring til dine planter i drivhuset.
Sprøjt bladene med nældeudtræk om formiddagen – især på tomatplanter, hvis du vil stimulere rodvækst.
Undgå at sprøjte sent på dagen, da tomater ikke kan lide høj luftfugtighed om natten – især ikke i et drivhusklima.
Nældeudtræk lugter, men giver fantastiske resultater i dit drivhus
Fermenteret nældeudtræk har en stærk lugt, men det betyder, at det er fyldt med næring. Dine tomater belønner dig med stærkere planter og bedre smag. Uanset om du dyrker i et klassisk drivhus, i et tunneldrivhus til større dyrkningsarealer eller i et stormsikkert drivhus, så er nældeudtræk et perfekt naturligt tilskud.
Når du først begynder at bruge nældeudtræk i din dyrkning, er der stor chance for, at du aldrig vil stoppe. Brændenælder bliver ganske enkelt et grønt guld for dig, der dyrker i drivhus.
Held og lykke med din dyrkning, og giv dine tomater den næring, de fortjener!
Udforsk vores drivhuse og find din favorit – Klik her!